Æbleskiver med karamel
21. november 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Line Thit Klein
Disse skønne æbleskiver har en frisk kerne af æbletern. Det er som sådan ikke noget nyt, men prøv at overhælde dem med karamel – det smager himmelsk!
Ingredienser
Sådan gør du
Lun mælken i en gryde, til den er håndvarm, og opløs gæren i mælken. Pisk æggeblommerne sammen med sukkeret til en luftig æggesnaps.
Pisk mælk og mel i æggeblandingen. Riv skallen af citronen. Smelt smørret ved lavt blus, og rør det i blandingen sammen med kardemomme og citronskal.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i blandingen.Sæt dejen til hævning et lunt sted overdækket med et viskestykke, til den er hævet op – det tager ca. ½ time.
Varm æbleskivepanden op, fordel lidt smør i alle hullerne, lad det bruse af, og hæld en skefuld dej i hvert hul. Hullet skal være helt fyldt, men må ikke flyde over.
Skyl og skær æblerne ud i små tern uden kernehus, men med skal. Når dejen bobler, lægges et lille stykke æble i hvert hul i midten af æbleskiven, lige inden den vendes med en gaffel.
Hæld alle ingredienserne til karamellen i en tykbundet gryde, og varm den forsigtigt op. Lad gryden simre ved svag varme, til karamelsaucen er glat.
Hæld den i lufttætte glas, og opbevár den på køl, til den skal bruges – den kan sagtens varmes op, hvis du ønsker den tyndere. Hæld striber af karamel over æbleskiverne lige inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Julens bedste opskrift på æbleskiver