Æblekage med kanel og hasselnødder
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Æblekage kan laves på mange måder. Her får du en lækker opskrift med marcipancreme, kanel og hasselnødder.
Bemærk
Ovntid: Ca. 50 minutter.
Ingredienser
Udstyr
tærteform, 22 cm i diameter
Sådan gør du
Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melet med fingrene. Tilsæt cremefraiche, og ælt dejen hurtigt sammen.
Klap dejen fladt ud, pak den ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter. Rul mørdejen tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir med en kagerulle – bagepapiret sørger for, at dejen ikke hænger fast i bordet.
Træk det ene stykke bagepapir af, og sving det andet stykke bagepapir med mørdej hen over den smurte tærteform, så dejen vender nedad og rammer formen. Træk forsigtigt papiret af.
Pres dejen godt op ad kanterne i formen, og sørg for, at dejen også er trykket godt ned i kanten i bunden.
Pisk æg sammen med cremefraiche, sukker, groftrevet marcipan og fintrevet citronskal. Fordel marcipancremen oven på mørdejsbunden i tærtefadet. Skræl æblerne, skær dem i kvarte, og fjern kernehuset.
Læg æblestykkerne i marcipancremen, så snart de er skåret ud. De skal lægges helt tæt ved siden af hinanden hele vejen rundt i kanten af tærtefadet og i midten. Skær evt. nogle mindre stykker til at lægge i midten af kagen.
Bland kanel og sukker, og drys det over kagen. Drys herefter med hasselnøddeflager. Bag kagen i en 185° varm ovn i ca. 50 minutter. Den skal føles fast i midten, når man trykker på den.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk fløden til skum med vaniljekorn og sukker, og server chantillycremen til den lune æblekage.
Tip!
Skåret æble bliver brunligt ved kontakt med ilten i luften. En mulighed er at lægge æblestykkerne i en skål med koldt vand og evt. citronsaft, efterhånden som de skæres ud, for at undgå misfarvningen. Men ved denne metode bliver æblerne temmelig udvandede både i smag og konsistens. Derfor er det altid bedst at vente med at skære æblerne til sidste øjeblik, før de skal anvendes i opskriften. Tag ét æble ad gangen, skær det ud, og læg det straks i dejen, cremen eller dressingen (afhængigt af hvilken ret, du er i gang med at lave).
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk