Æblebrud med chokolade og hasselnødder
30. januar 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
De store bløde brud kan brækkes fra hinanden og spises præcis, som de er – eller de kan serveres med et godt lag koldt smør på. De smager allerbedst, mens de stadig er lune og nybagte og er også egnede til frysning.
Bemærk
Hævetid: I alt 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld vandet i en skål, og rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, sukker, kanel, kardemomme, salt og ølandshvedemel, og rør rundt. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.
Riv æblerne på den grove side af et rivejern, og hak chokoladen groft.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og lav en fordybning i midten af dejen. Slå ægget ud i fordybningen i dejen, og tilsæt de revne æbler og den hakkede chokolade. Vend rundt i dejen med en spatel, så fyldet fordeles rundt i dejen. Fortsæt, til dejen er sammenhængende, men stadig er våd og lidt ujævn.
Hak dejen i 9 stykker, og løft dem over på en bageplade med bagepapir med 2 skeer eller en stor spatel. Dejen kan ikke formes til pæne boller, men bliver i stedet til lækre, rustikke brud. Lad æblebruddene hæve tildækket på bagepladen i 30 minutter.
Tænd ovnen på 215°. Drys hasselnøddeflager på æblebruddene, og bag dem i ovnen i 15-18 minutter, til de er flot gyldne og gennembagte. Afkøl på en rist.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk