Æble-brombær-kompot
17. august 2018
af
Mikkel Karstad.
Foto: AOP
Æble-brombær-kompot har den perfekte balance mellem sødt og syrligt og kan bruges i fx kager, desserter, på brødet og på toppen af yoghurt eller skyr.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl æblerne i koldt vand, og skær kernehusene ud. Skær æblerne ud i grove tern.
Hæld dem op i en gryde sammen med sukkeret og citronen skåret ud i kvarte, så du både får saften og smagen af skallen med, men så citronbådene også let kan tages op igen, når de har afgivet nok friskhed og bitterhed fra skallen.
Læg låg på gryden, bring æblerne i kog, og lad dem koge stille og roligt i 10-15 minutter, til de begynder at koge sammen til en kompot.
Tag låget af gryden, og tilsæt brombær. Lad brombærrene koge med i 5 minutter, så de koger lidt ud i æblerne, men stadig holder på deres form.
Tag kompotten af varmen, og smag evt. til med lidt ekstra sukker og citronsaft, så sødme-syre-balancen er helt rigtig.
Hæld kompotten op i en skål eller et sylteglas, og sæt den i køleskabet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk