Adventstærte med porre og svampe
23. februar 2021
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Gør den lækre tærte med porre, svampe og palmekål lidt julet ved at udstikke stjerner af tærtedejen og pynte toppen dekorativt med dem.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel og revet parmesan i en skål. Del det ene æg i blomme og hvide. Smuldr smørret i melet, og saml dejen med æg og æggeblomme. Del dejen i ⅔ til bund og ⅓ til stjerner. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter. Rul den største portion dej ud, og beklæd en tærteform med den.
Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Steg baconen på en pande, og hæld fedtet fra. Steg svampene i lidt olie sammen med timian, og bland dem med bacon.
Rens og snit porrer. Læg dem i en sigte med plukket palmekål. Hæld kogende vand over, og dryp af. Bland porrefyldet med svampefyldet, og fyld det i tærteformen.
Pisk æg og cremefraiche sammen, krydr med salt og peber, og vend parmesan i. Fordel æggemassen på fyldet i tærten, og drys med hakkede valnødder.
Rul resten af dejen ud, og udstik stjerner, evt. i forskellige størrelser. Fordel stjernerne på halvdelen af tærten.
Pensl toppen med æggehviden, og bag tærten nederst i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter. Servér tærten lun.
Tip!
Gør tærten klar i forvejen, så den evt. bare skal enten bages eller lunes før servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk