Åbne fastelavnsboller med vaniljecreme og pære
24. februar 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Foto Lene Samsø
Åh, denne enkle fastelavnsbolle bør du spise med de sødeste, du kender. Nyd den lun, så er der ikke et øje tørt!
Bemærk
Hviletid, vaniljecreme: Mindst 4 timer
Hævetid, dej: 1 time og 15 minutter
Ingredienser
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk vaniljekorn, majsstivelse, æggeblommer og sukker sammen i en skål med en elpisker.
Varm mælken op til lige under kogepunktet i en gryde. Pisk en smule af den varme mælk i æggemassen.
Hæld herefter æggemassen i gryden med mælk, og pisk over lav varme, til cremen tykner. Cremen skal være 80-85°, men pas på, den ikke skiller.
Hæld straks cremen i en skål, dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den hvile i mindst 4 timer på køl – gerne til næste dag.
Lun mælken i en gryde, og smelt samtidig smørret i en anden gryde. Rør det smeltede smør og gær i den lune mælk, og rør, til gæren er opløst.
Rør sukker og salt i gryden. Hæld herefter mel i, og ælt dejen godt sammen, til den er fast og elastisk (det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet). Lad dejen hæve tildækket i 30-45 minutter ved stuetemperatur.
Del dejen i 14 stykker, og tril dem til boller. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk dem til med et rent viskestykke, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 225° varmluft. Lav en fordybning i midten af hver bolle. Pisk æg sammen med 2-3 spsk. koldt vand i en lille skål, og pensl siderne på bollerne. Fyld vaniljecreme i midten.
Skyl pærerne, og skær dem i helt tynde skiver. Læg en skive pære på hver fastelavnsbolle, drys med lidt sukker, og bag dem i ovnen i 10-14 minutter, til de er gennembagte og gyldne. Lad dem køle lidt. Drys bollerne med lidt flormelis, og servér dem gerne lune.
Tip!
Du kan snyde og lave både dejen og vaniljecremen dagen forinden. Så kan du stå op, forme bollerne, og lade dem efterhæve i 30-45 minutter. Så er der måske en lejlighed til at sætte fastelavnsbollerne på morgenbordet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk