Yoghurt-is med honning og hindbær

Det lyder måske besværligt at skulle lave is fra bunden, men denne opskrift er virkelig nem at gå til og har en skøn smag af honning.

Bemærk: Frysetid: 4-5 timer, gerne natten over.

Ingredienser

Udstyr

en aflang form, ca. 1½ l

Sådan gør du

Pisk æggehviderne med en elpisker i en skål, til de er luftige. Tilsæt honning og salt, og pisk videre i 5-7 minutter, til du får en tyk og blank marengsmasse.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pres saften fra citron. Rør yoghurt, flormelis, vaniljekorn og citronsaft sammen med en ske i en anden skål.
Vend først et par skefulde af marengsmassen i yoghurtblandingen. Vend herefter forsigtigt resten af marengsmassen i, til du får en jævn og luftig iscreme.
Beklæd formen med husholdnings-film, så den hænger et godt stykke ud over kanterne. Fordel halvdelen af iscremen i formen, læg 125 g hindbær på, og top med resten af iscremen. Glat overfladen med en ske, og fold husholdningsfilmen ind over isen.
Sæt isen i fryseren i 4-5 timer, gerne natten over.
Tag isen ud af fryseren 5-10 minutter før servering. Anret den på et fad, og pynt med hindbær og grofthakkede pistacienødder.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft