Wraps med gulerodsfalafler og hvidløgsdressing

Nemme wraps med hjemmelavede gulerodsfalafler og en skøn hvidløgsdressing.

Bemærk: Iblødsætning, kikærter: Mindst 20 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Sæt kikærterne i blød i en skål rigeligt koldt vand, og lad dem stå i mindst 20 timer (natten over).
Tænd ovnen på 175°. Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem grundigt. Pil og pres hvidløg. Pil og hak løget. Skræl og riv gulerødderne fint. Skyl og tør persille.
Kom hvidløg, løg og gulerødder i en foodprocessor sammen med kikærter, persille, tahin, citronsaft, spidskommen, salt og bagepulver. Kør maskinen, så massen samler sig til en dej. Den må gerne være en smule grov.
Fugt hænderne med olivenolie, og form små flade falafler mellem håndfladerne. Placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen i 20-30 minutter, til de er sprøde og gyldne.
Pil og pres hvidløg. Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag den til med salt og peber.
Skyl og snit rødkål og palmekål meget fint. Lun fladbrødene, og servér dem sammen med varme falafler, kål og hvidløgsdressing.

Tip!

Når bare du husker at sætte kikærterne i blød aftenen forinden, tager det ikke lang tid at lave hjemmelavede falafler. Du kan også vælge at friturestege falaflerne eller stege dem i olie på en pande.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling