Vietnamesiske sommerruller med tomatsalat

Friske forårsruller fyldt med knasende grønt og en dejlig dressing.

Ingredienser

Sådan gør du

Skær kyllingekødet i tynde skiver, og steg dem i olie på en pande i 1 minut. Krydr med salt og peber, og hæld vandet over. Steg ved høj varme, til vandet er væk, og kødet begynder at brune. Tag kødet af panden, lad det køle af, og skær det derefter i helt tynde strimler.
Skyl og tør salaten, fjern den lidt hårde, tykke del på midten af hvert blad, og skær salaten i strimler.
Bræk den nederste, træede ende af aspargesene. Skyl asparges, radiser og agurk, og skær i tynde strimler.
Læg 1 rispapir i en dyb tallerken med koldt vand et par minutter, til det er blødt og bøjeligt. Lad det dryppe lidt af, og læg det på et bræt.
Placér kylling, grøntsager og lidt krydderurter på papiret, rul det sammen omkring fyldet, og fold siderne ind undervejs.
Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Rens forårsløg, og skær i tynde skiver på skrå. Fordel tomat og forårsløg på en tallerken, dryp med olie og eddike, og krydr med salt og peber.
Hak krydderurterne fint, bland dem med yoghurt, og smag til med salt og peber. Servér sommerrullerne med tomatsalat og dressing.

Tip!

Det tynde rispapir kan købes i større supermarkeder og asiatiske fødevarebutikker.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck