Vietnamesisk sandwich med svinekød og grøntsager

Denne sandwich er en klassiker fra det vietnamesiske gadekøkken, hvor den hedder ”bánh mì”. Kombinationen af marineret svinekød, sursøde grøntsager og friske urter er helt unik.

Bemærk: Marinering: Mindst 1 time, gerne natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

Pres saften af limefrugten. Bland sojasauce, sukker, olie og limesaft i en skål. Pil og hak hvidløg. Skræl og hak ingefær. Rør hvidløg, ingefær og tørret citrongræs i marinaden.
Læg koteletterne i en frysepose sammen med ca. halvdelen af sojamarinaden. Gem resten af marinaden til senere.
Massér det hele godt, så marinaden fordeler sig jævnt på kødet. Læg posen på køl i mindst 1 time, gerne natten over.
Skræl gulerødder og kinaradise, og skær dem i tynde stave, eller riv dem i lange strimler. Kog eddike og sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og afkøl eddikelagen let.
Vend gulerødder og kinaradiser i eddikelagen, hæld det på et glas med låg, og sæt det på køl i mindst 1 time, gerne natten over.
Rør mayonnaise og chilisauce sammen i en skål, og krydr med salt og peber.
Steg de marinerede koteletter i olie på en pande i 3-5 minutter, til de er gennemstegte. Skær kødet i tynde strimler, og dryp evt. lidt af den resterende sojamarinade over.
Skær baguettes over på midten. Flæk dem, og rist dem på en brødrister eller i ovnen. Skyl og tør salat.
Smør de varme baguettes med chilimayonnaise, og læg dem sammen med salatblade, svinekød, syltede grøntsager og friske krydderurter. Servér straks.

Tip!

Ønsker du en vegetarisk version, kan svinekødet erstattes med tofu. Steg tofuen i lidt olie på en pande, tilsæt herefter sojamarinaden, og steg kortvarigt.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 5. marts 2019

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft