Torsk med stegte kartofler og grøntsager

Den møre torsk akkompagneres her af sprødstegte kartofler samt rødbeder kogt med dejlige krydderier. Alt i alt en delikat ret, du kan servere til gæstemiddag såvel til hverdag!

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl rødbederne, og skær dem i tern på 1,5 x 1,5 cm.
Stød eller hak fennikelfrøene groft. Kog rødbederne op med eddike, fennikelfrø og salt. Lad dem koge med låg i 10 minutter og derpå uden låg, til der er ca. 4 spsk væde tilbage i bunden af gryden.
Skyl kartoflerne, og skær dem i halve. Pil løgene, og skær dem i store tern.
Opvarm en dyb pande med olie, og steg løgene i et par minutter. Tilsæt kartoflerne, og brun dem.
Tilsæt smør, og lad løg og kartofler stege møre på panden i ca. 15 minutter.
Hak kommen og enebær, og vend det sammen med kartofler og løg på panden. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 200º. Skær torsken i ensartede stykker til det antal personer, I bliver. Smør et ovnfad med smør, og læg torsken i fadet.
Pluk bladene af timianen, drys dem over torsken, og krydr med salt og peber. Bag torsken i ovnen i ca. 10 minutter, til kødet lige akkurat deler sig i lameller, når man trykker let i hjørnet.
Server den bagte torsk med lune rødbeder og stegte kartofler.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek