Tomattærte og perlebygsalat med asparges

Tomattærte og perlebygsalat med asparges pynter på enhver festbuffet, men du kan også sagtens servere den som et nemt hverdagsmåltid med en salat til.

Ingredienser

Udstyr

en aflang tærteform, 11 x 25 cm, eller en rund tærteform, 24 cm i diameter

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Beklæd en smurt tærteform med tærtedej, så dejen dækker formens bund og kanter. Skær overskydende dej væk.
Skyl spinaten, og hak den groft. Skyl tomater, og skær dem i kvarte. Pil rødløg, og skær det i tynde skiver. Rør hytteost, æg og hakket spinat sammen i en skål, og krydr med salt, peber og rosmarin.
Hæld hytteostblandingen over tærtedejen i formen. Fordel tomater og rødløg ovenpå. Bag tærten i ovnen i 30 minutter, til fyldet er fast.
Skyl perlebyg grundigt i koldt vand i en sigte. Kog den efter anvisningen på pakken. Afdryp i en sigte.
Skyl aspargesene, og knæk den nederste, træede ende af. Skær aspargesene i mindre stykker. Steg dem i olie på en pande i 2 minutter.
Skyl og afdryp spinaten. Nip grove stilke af. Hak spinaten groft.
Pres saften af citronen. Vend den kogte perlebyg sammen med pesto, asparges og hakket spinat, og smag til med citronsaft, salt og peber. Hak pistacienødderne groft. Anret salaten i en skål, og drys med pistacienødder.
Servér tomattærten med perlebygsalat som tilbehør.

Tip!

Perlebyg er polerede bygkerner. De er rige på fibre og derfor et godt og sundt alternativ til ris og pasta. Fås i velassorterede supermarkeder.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. oktober 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft