Tarteletter med asparges og rejer

Grønt er godt for både øjne og mave. Her er mormorfavoritten med et grønt tvist.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil rejerne, og læg dem i en skål. Det letteste er at holde fast midt på rejen og trække hovedet af. Dernæst kan du trække halen af og fjerne det midterste stykke af skallen. Skyl aspargesene, og bræk den nederste, træede ende af.
Kog æggene i 7-9 minutter i en gryde med vand, til de er hårdkogte. Læg aspargesene ned til æggene i gryden, og lad dem koge med i de sidste 3 minutter. Hæld vandet fra.
Afkøl asparges og æg under koldt vand. Pil æggene, og mos dem med en gaffel på en tallerken. Hæld æggesmulderet ned i skålen med de pillede rejer, og bland det sammen.
Skær aspargesene i mindre stykker. Bland ærter og asparges i skålen med rejer og æg.
Rør mayonnaise godt sammen med cremefraiche og ravigottesauce i en skål. Hak purløg, kørvel og dild, og rør det i cremefraicheblandingen. Smag den til med salt og peber.
Tænd ovnen på 180°. Lun tarteletterne i ovnen i 5-6 minutter.
Fordel et par spiseskefulde rejefyld i hver tartelet, og top med et par spiseskefulde sauce verte – servér resten i en skål ved siden af. Pynt hver tartelet med skyllede ærteskud.

Tip!

Ravigottesauce er en krydret sauce fra det franske køkken. Den minder smagsmæssigt mest om en sennep og kan købes på glas fx i SuperBrugsen. Hvis du ikke kan finde ravigottesaucen, kan du erstatte den med en mild sennep.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft