Talkage med hindbærcreme og friske bær

Fødselsdag, sølvbryllup, jubilæum – når noget skal fejres, er der ofte et tal med i spillet. Læg mørdejsbunde sammen to og to med marmelade og en lækker hindbærcreme imellem. Tegn selv dit tal, eller print det ud på A4-papir, og brug det som skabelon til bundene.

Talkage med hindbærcreme og friske bær
31-60 min.

(8)

February 7, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Hviletid, mørdej: 1 time.

Ingredienser

personer

Udstyr

  • to sprøjteposer med to runde tyller

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Talkage: den festligste kage til alle begivenheder

Når noget skal fejres, skal der kage på bordet. Og gerne en, som der er gjort lidt ekstra ud af til anledningen. Her er talkagen det perfekte bud på en kage, som uden tvivl vil understrege begivenheden og den festlige stemning – og det gode er, at den fungerer perfekt, uanset om det er til Busters 1-års fødselsdag, sekretær-Lones 40-års-jubilæum eller bedstemor og bedstefars længeventede guldbryllup.

Opskriften på talkage kan varieres på et hav af måder

Kunsten er blot at få skabt en kage, som passer til modtageren og anledningen. Vores bud på en talkage med mørdejsbunde og frisk, lyserød hindbærcreme vil passe til de fleste begivenheder, men er fødselaren for eksempel mere til chokoladekage, så kan du også sagtens lave talkagen ud af brownie eller en anden skærekage. Få vores bud på talkage med chokoladekage her

Sådan laver du talkage til børn 

Er din talkage til børn, kan det også være sjovt at eksperimentere med temaet, så farverne og pynten passer til barnets personlighed. Lav for eksempel talkagen ud af sandkage farvet med rød, blå eller grøn frugtfarve, hvis barnet har en yndlingsfarve, og vælg mousse eller anden pynt, der passer til. Du kan også bare lave både kage og mousse i neutrale farver, og så blot lade pynten styre, hvilket farveudtryk din talkage får. Drømmer dit barn for eksempel om en blå talkage, så kan du pynte med blåbær, brombær, lyseblå marengs eller blåt slik og på den måde skabe et tema.

Sådan laver du en skabelon til talkagen

En af de udfordringer, der kan være ved talkager, er, hvordan man får selve tallene til at være pæne. Og her har du brug for både skabelon og en skarp kniv. Er du god til at tegne, kan du selv tegne tallene på papir eller bagepapir i hånden, men ellers er det også let at printe tal ud fra nettet i A4-størrelse. I Word er det oftest muligt at skalere tallene op, så de fylder et helt ark papir. Klip tallet til, når du har tegnet eller printet det, og så er din skabelon klar til at blive brugt.

Obs! Vær opmærksom på, hvornår du skærer tallene ud. Arbejder du med mørdej, som i opskriften her, så skal tallene skæres, inden bundene bages. Laver du derimod en talkage af brownie eller en anden skærekage, så skal tallene skæres, efter kagen er bagt. Stik eventuelt skabelonen fast med et par tandstikker i dej/kage, hvis den er svær at holde på plads.

Hvor meget talkage skal man beregne per person? 

Det er altid en udfordring at beregne, hvor meget kage man skal sætte af til hver person. Ofte afhænger det af, hvornår kagen serveres. Skal den for eksempel fungere som dessert eller indgår den på et kaffebord, hvor der også er boller, småkager og andre snacks? Lette og luftige kager kan man som regel også spise mere af end en fuldfed brownie, som lægger sig lidt tungere i maven.

Vores talkageopskrift herover rækker til otte personer, så af og til kan du være heldig, at opskriften angiver det på forhånd, hvis den oprindeligt er udarbejdet som en talkage.

Begiver du dig selv ud i en talkage lavet af en almindelig bradepandekage, så hav for øje, hvor mange kagen oprindeligt var beregnet til, og vurdér, hvor meget kage du cirka skærer fra, når tallet laves. Et god tip kan også være, at du bruger resterne til små kagehapser, der også pyntes, så de ikke går til spilde, og som så kan supplere talkagen, når den serveres. På den måde svarer kagemængden cirka til den oprindelige.

Kan man pynte en talkage dagen før? 

Det er svært at give et præcis svar på, da det kommer an på, hvilken form for mousse eller creme, du bruger. Som udgangspunkt vil resultatet altid blive bedst, hvis kagen pyntes lige inden servering, da mousser godt kan falde lidt sammen over tid.

I denne opskrift med mørdejsbunde og lyserød creme bliver du nødt til at pynte den lige inden servering, eller højst et par timer før. Ellers risikerer du, at bundene bliver bløde. Du kan dog sagtens forberede de enkelte dele dagen før. Opbevar hindbærcremen på køl, og læg bundene i en pose, når de er kølet helt af – så er det nemt lige at pynte talkagen inden servering.

Laver du en talkage ud af en saftig bradepandekage, som for eksempel brownie, der godt kan holde sig frisk i et par dage, kan du lave kagen i god tid, evt. flere dage før. De fleste mousser og cremer kan også laves en halv eller hel dag i forvejen og opbevares på køl. Læg moussen eller cremen klar i en sprøjtepose i køleskabet, og så er du klar til hurtigt at pynte kagen, når den skal serveres.

Powered by Froala Editor

Måske du også kan li'