Syltede pærer i æblemost med peberkorn

Pærer er meget velegnede til syltning, fordi de er let modtagelige over for andre smage uden at miste deres egen sødme. Servér med is eller som tilbehør til en tørkage.

Bemærk: Holdbarhed: 1 måned i køleskab.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland æblemost og sukker i en gryde. Skræl pærerne, og læg dem med det samme i æblemostblandingen, så de ikke bliver brune.
Tilsæt alle krydderierne, og kog blandingen op.
Krøl evt. lidt bagepapir sammen, fold det ud igen, og læg det på blandingens overflade, så pærerne, der ellers svømmer ovenpå, bliver helt omsluttet af væske.
Kog pærerne, til de er knap møre, når du stikker i dem med en lille, spids urtekniv. Kogetiden vil afhænge af pærernes størrelse og modenhed.
Tag pærerne op af lagen, og læg dem i skoldede sylteglas.
Hæld lagen over pærerne, og afkøl dem et køligt sted.
Sæt tætlukkende låg på glassene, og opbevar pærerne i højst 1 måned i køleskabet.

Tip!

Du kan halvere pærerne og skære kernehuset væk, inden du sylter dem. Kog dog pærerne ekstra forsigtigt, hvis du vælger at halvere dem først.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek