Steak med ærtepuré og nye kartofler

En god og saftig bøf behøver ikke ret meget andet end lidt ærtepuré og nye kartofler, før den bliver forvandlet til en god middag.

Bemærk: Ærtepuréen bliver bedst, hvis du bruger friske ærter i bælg, men du kan også bruge ærter fra frost.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Steg løg og hvidløg i olie i nogle minutter. Tilsæt hvidvin, og lad løgene småkoge under låg i ca. 5 minutter, til de er klare.
Tilsæt de friskbælgede ærter, og kog videre under låg i ca. 10 minutter, til ærterne er bløde. Lad blandingen køle af, og purér den med en stavblender eller i en foodprocessor.
Rør puréen sammen med timian, hvidvinseddike og yoghurt. Smag til med salt og peber.
Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra.
Steg bøfferne i lidt olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér bøfferne med ærtepuré og kogte kartofler.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 13. august 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth