Squashkage med flødeostecreme

Mon nogen gætter, at denne lækre og saftige skærekage gemmer på både squash og gulerødder?

Ingredienser

Udstyr

1 firkantet bageform, 28 x 18 cm
1 sprøjtepose med kruset tylle

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175°, og læg bagepapir i formen.
Pisk æg, sukker, vaniljesukker og olie sammen i en skål med en elpisker. Bland hvedemel, kanel, salt, natron og bagepulver sammen, og sigt det i dejen.
Skyl squashen, og skræl gulerødderne. Riv squash og gulerødder groft på et rivejern, og vrid dem fri for overskydende væske. Hak nødderne groft. Vend grøntsager, nødder og havregryn i dejen, og rør dejen sammen, til den er jævn og ensartet.
Fordel dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 25 minutter – mærk efter med en strikkepind eller et træspyd, at kagen er gennembagt. Tag kagen ud af ovnen, og afkøl den på en rist.
Pisk smørret lyst og luftigt i en skål med en elpisker i ca. 3 minutter. Pisk vaniljesukker, flormelis, citronsaft og fintrevet citronskal sammen med smørret i skålen i ca. 1 minut. Tilsæt flødeost, og pisk videre, til du har en tyk og jævn frosting. Hæld frostingen i en sprøjtepose med tylle.
Tag kagen ud af formen, og skær den i 12 firkantede stykker. Dekorér kagestykkerne med frosting, og pynt hvert stykke med en hel pekannød.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 28. august 2019

Opskrift:

Fotograf: Stine Christiansen