Spicy flanksteak med langtidsstegte rødbeder

Flanksteaken er en billig kødudskæring, som oven i købet smager fantastisk godt og kan blive meget mør og lækker. Sammen med en lækker grøn salat og et par langtidsstegte rødbeder udgør den en skøn ret!

Bemærk: Marinering: 3 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland olie, paprika, chiliflager, spidskommen og ras el hanout sammen til en marinade, hæld den i en frysepose, og tilsæt kødet. Massér marinaden godt ind i kødet og på alle sider. Lad kødet marinere i 3 timer i køleskabet.
Skyl rødbederne, og læg dem i en gryde. Dæk dem med vand, tilsæt salt og kog i 1 time. Hæld vandet fra, skær enderne af, og gnid skrællen af (brug handsker, da de afgiver meget farve).
Varm ovnen op til 150°. Skær rødbederne i rustikke ens stykker. Pil løg, og halvér dem. Fordel rødbeder og løg i et ovnfast fad, og krydr med olie, timian, salt og peber. Bag løg og rødbeder i 3 timer. Afkøl i køleskabet.
Varm en grillpande op, og steg kødet i 5 minutter på hver side. Lad det hvile i 5 minutter, og skær det i tynde skiver.
Skyl og nip mangoldsalat, og vend det sammen med rødbeder og løg i fadet. Skær gedeost i mindre stykker, og vend også dem i salaten sammen med olie og eddike. Servér kødet med salaten til.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 25. juli 2019

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft