Spaghetti carbonara med kål og hasselnødder

En lækker vegetarisk udgave af den populære italienske ret med spaghetti og cremet ostesauce. Bacon er skiftet ud med kål og nødder, men smagen er stadig helt i top.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 210°. Skær blomkålen i små buketter, vend dem med halvdelen af olien, og krydr med salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er gyldne.
Pil og hak skalotteløget. Skyl og tør grønkålen, og hak den fint. Opvarm en pande med resten af olien, og steg løg og grønkål på panden i 3-4 minutter, til det er let sprødt. Tag panden af varmen.
Kog spaghettien i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra spaghettien, men gem lidt af kogevandet.
Hæld spaghettien tilbage i den varme gryde. Rør æggeblommer og fintrevet parmesan sammen i en skål, og hæld det i gryden sammen med lidt af det gemte kogevand. Vend godt rundt i spaghettien, så æggeblommerne fordeler sig, og retten bliver lækker cremet. Spæd evt. op med mere af kogevandet, hvis retten er for tør. Vend blomkål, grønkål og skalotteløg i til sidst, og smag retten til med salt og peber.
Hak hasselnødderne groft, og rist dem let på en tør pande, til de begynder at tage farve.
Anret spaghettien i dybe tallerkener – eller servér retten direkte i gryden – og drys med ristede hasselnødder. Servér straks med ekstra parmesan.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 31. marts 2019

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft