Sort bønnesuppe med paprika og nachos

Denne mexicanskinspirerede suppe er dejligt mættende og hurtig at lave. Husk et stort udvalg af toppings – det gør måltidet en tand mere festligt.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løgene fint. Pil og pres hvidløg. Skyl bladselleri, og snit dem i skiver.
Steg løg, hvidløg og bladselleri i olie i en gryde, og tilsæt spidskommen, koriander og paprika.
Hæld vandet fra bønnerne, og skyl bønnerne i koldt vand. Tilsæt ¾ af bønnerne sammen med kyllingebouillon, og lad det simre et par minutter.
Blend til en jævn suppe med en stavblender. Tilsæt de sidste bønner.
Pres saften af limefrugter. Smag til med salt, peber og limesaft, og lad suppen simre, mens du klargør toppingen.
Tænd ovnen på 200°. Fordel nachos (tortillachips) i et ovnfast fad, og drys med friskrevet cheddar. Sæt fadet i ovnen i 10 minutter, indtil osten er smeltet og gylden.
Rens radiserne, og skær dem i tynde skiver. Skær avocadoer i tern, og hak koriander groft.
Servér de forskellige slags topping samt cremefraiche og nachos i skåle og fade, så middagsgæsterne hver især kan pynte suppen selv.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling, Skovdal Nordic