Solbærcheesecake

Forrygende cheesecake med smag af solbær, der giver en smuk lyserød ostecreme og en flot, mørk gelé. Den fine kage vil uden tvivl vække begejstring hos gæsterne.

Bemærk: Hviletid på køl: Mindst 3 timer.

Ingredienser

Udstyr

1 springform, 20 cm i diameter

Sådan gør du

Smelt smør i en gryde. Tag gryden af varmen. Knus kiksene til grove krummer i en foodprocessor. Rør kiksekrummerne godt sammen med det smeltede smør.
Beklæd springformen med bagepapir. Pres kiksemassen sammen i bunden af formen, og glat overfladen med bagsiden af en ske.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Pisk æg og sukker sammen med en elpisker til en lys og luftig masse. Rør flødeost og solbærsyltetøj i æggemassen.
Tag husblassen op af vandet, og smelt den i en varmefast skål over vandbad. Tag skålen med husblas væk fra vandbadet, og rør solbærsaft i.
Pisk fløden til skum med elpiskeren.
Rør husblas-solbærsaft-blandingen sammen med flødeostecremen. Vend flødeskummet i, så du får en jævn og luftig fromagecreme.
Fordel fromagecremen oven på kiksebunden i springformen, og stil den i køleskabet.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Varm ⅕ af solbærsaften i en lille gryde, og tag gryden af varmen. Tag den udblødte husblas op af vandet, og smelt den direkte i den varme solbærsaft. Tilsæt resten af solbærsaften.
Hæld solbærgeléblandingen over kagen i springformen, og sæt kagen tilbage i køleskabet. Lad den stå i køleskabet i mindst 3 timer, til kagen har sat sig, og solbærgeléen er helt stivnet. Pynt med rensede solbær.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 2. juli 2019

Opskrift:

Fotograf: Inge Skovdal, Skovdal Nordic