Snickers med saltede peanuts

Med den perfekte kombination af chokolade, blød karamel og salte peanuts vil disse hjemmelavede Snickers ikke skuffe dig!

Bemærk:Forberedelsestid: 1 time. Afkøling: Mindst 4 timer, gerne natten over.

Ingredienser

Udstyr

1 lille brødform, ca. 25 x 10 cm

Sådan gør du

1Læg et stort stykke husholdningsfilm indvendigt i brødformen, og lad det også hænge ud over kanterne.
2Hak chokoladen, og smelt den i en varmefast skål over vandbad sammen med peanutbutter til en ensartet masse. Fordel halvdelen af chokoladeblandingen i bunden af formen, og sæt på køl.
3Smelt marshmallow fluff og peanutbutter i en gryde ved svag varme til en jævn, tyk masse. Fordel marshmallowblandingen i et jævnt lag oven på chokoladelaget i formen, og sæt den tilbage på køl.
4Smelt karameller ved svag varme i en lille gryde sammen med fløden. Rør konstant, til karamellerne er blevet flydende. Rør salt og peanuts i karamellen, og smør den oven på marshmallowlaget i formen. Sæt formen tilbage på køl.
5Smelt resten af chokoladeblandingen over vandbad igen, hvis den er størknet, og hæld den oven på karamellaget. Sæt formen på køl i mindst 4 timer, gerne til næste dag.
6Løft hele den sammenstøbte masse ud af formen, fjern husholdningsfilmen, og skær massen i smalle barer. Opbevar dem på køl.

Tip!

Marshmallow fluff kaldes på dansk skumfiduscreme og minder i konsistens om flydende skumfiduser. Det kan købes på webshops og i udvalgte velassorterede supermarkeder, som fører amerikanske produkter, fx Meny og SuperBrugsen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet:1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf:Betina Hastoft