Shakshuka med spinat, squash og feta

Shakshuka er en nordafrikansk ret, hvor æg traditionelt pocheres i en tomatsauce. Her er tomaterne erstattet med spinat og squash, men smagen er stadig autentisk og virkelig god.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skyl squash, og skær dem i små tern. Steg løg, hvidløg og squash i olie på en stor pande med låg på.
Tilsæt paprika, spidskommen, salt og peber, og steg videre, indtil grøntsagerne begynder at tage farve.
Skær korianderbladene fra stilkene – hak stilkene fint, og gem bladene til servering. Tilsæt stilkene, og vend rundt.
Skyl spinaten, og vend den i retten lidt efter lidt, efterhånden som den falder sammen. Tilsæt ærter, og vend rundt.
Skub grøntsagsblandingen ud til siderne med en ske, så der dannes et hul i midten. Slå et æg ud i hullet.
Gør det samme med de resterende æg, og læg derefter låg på panden. Lad retten simre i ca. 10 minutter, indtil æggehviderne er faste, og blommerne stadig flydende.
Smuldr feta over panden, drys med korianderblade, og servér straks, evt. med groft brød til.

Tip!

Shakshuka serveres ofte med hvedebrød eller pita og nydes direkte fra panden.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 17. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann