Shakshuka

Shakshuka er en nordafrikansk ret, hvor æg pocheres i en smagfuld tomatsauce. Det er fremragende hverdagmad og kræver blot et minimum af tid og ingredienser.

Shakshuka
0-30 min.

(18)

February 8, 2022 af Emma MartinyFoto: Nina Malling

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Tips og tricks til opskriften på shakshuka

Skakshuka – eller shakshouka, som retten også hedder – er en nem og vegetarisk hverdagsret, som kræver et minimum af tid og ingredienser. Den er derfor perfekt at servere på dage, hvor der skal mad på bordet i en ruf, uden du behøver at sprænge madbudgettet eller gå på kompromis med smag og vitaminer.

Hvor stammer shakshuka fra?

Retten stammer fra Nordafrika, men er også meget populær i Isreael og andre mellemøstlige lande. Traditionelt set spises shakshuka til morgenmad, men herhjemme foretrækker de fleste at spise retten til aftensmad, da den indeholder mange krydderier. Vil du forkæle dig selv, kan du dog sagtens servere den til en luksuriøs weekendbrunch med et lækkert nybagt brød til.

Shakshuka i ovn

Shakshuka indeholder ganske få ingredienser, og når først du har hakket grøntsager og slået æggene ud, skal retten bare stå og hygge sig i 10 minutter, mens du tager opvasken og dækker bord. Har du en ildfast pande, kan du også sagtens bage din shakshuka i ovnen. Så er det nemmere at få æg til at sætte sig, uden tomatsaucen brænder på. 

Shakshuka med flere grøntsager

Shakshuka består hovedsageligt af en tomatsauce fyldt med varme krydderier såsom spidskommen og paprika, der er kogt ind på panden og toppet med fetaost og pocherede æg. Den søde, syrlige tomatsauce smager skønt med den fede umamismag fra æg og ost, og med lidt fladbrød, flute eller andet godt brød ved siden har du den lækreste, nemmeste hverdagsret.

Hvis du vil snige lidt flere grøntsager ind i aftensmåltidet, kan du sagtens tilføje aubergine, sød kartoffel eller spinat. Du kan også bruge friske tomater i stedet for dem fra dåse. Skal retten mætte lidt ekstra, kan du pochere lidt flere æg i tomatsaucen.

Shakshuka med kød

Shakshuka er egentlig en vegetarisk ret, men vil du gerne servere den med kød, kan du stege lidt chorizo, bacon eller kylling, inden du kommer de hakkede tomater på panden.

Shakshuka med bønner

Du kan også bruge bønner eller kikærter, hvis du vil skrue op for proteinerne, men stadig holde retten vegetarisk. Så mætter retten også lidt mere. Ifølge kostrådene skal vi gerne spise 100 g bælgfrugter om dagen, så det passer fint ind i disse råd.

Kan shakshuka laves i god tid?

Du kan sagtens lave shakshuka dagen i forvejen. Stil eventuelt hele panden ind i køleskabet, da shakshukaen godt kan være vanskelig at fylde i beholdere, uden det hele bliver rodet sammen. Servér shakshukaen direkte fra panden – det ser flot og indbydende ud med de pocherede æg og masser af frisk persille på toppen!

Portionsanrettet shakshuka

Vil du servere shakshuka til morgenmad eller brunch, kan du lave retten i små støbejernspander, så du kan servere en portionsanrettet shakshuka til hver person. Det ser fint og indbydende ud.

Powered by Froala Editor

Måske du også kan li'