Saltet laks med ingefær og radise

En delikat forret med laks, som er meget let at lave, selv om den er nogle dage undervejs.

Bemærk: Frysetid: 1 døgn. Marinering: 1-2 døgn.

Ingredienser

Sådan gør du

Skrab laksen helt fri for skæl, eller skær skindet af. Fjern eventuelle ben med en pincet. Frys laksen ved ÷20° i mindst 24 timer. Lad laksen tø let op i køleskabet i ca. 12 timer.
Læg laksen i et lille fad med kanter (ikke metal!),og gnid den med olie. Bland salt, sukker og peber, og drys det over laksen i et jævnt lag. Dæk fadet omhyggeligt med husholdningsfilm. Stil fadet i køleskabet 1-2 døgn.
Øs lagen, der dannes, over laksen ved at vippe fadet af og til.
Skræl og riv ingefær fint. Rør det sammen med de øvrige ingredienser til en syrlig-sød dressing.
Tag laksen op af lagen, og skær den i tynde skiver på skrå – ned til skindet, hvis det er på. Læg skiverne på et fad, og hæld dressingen over.
Skræl kinaradisen, og høvl den i tynde spåner. Rens radiserne, og skær dem i meget tynde skiver.
Fordel begge dele på laksen, drys med sesamfrø, og servér med rugbrødschips.

Tip!

Hvis laksesiden er tynd, er 1 døgns saltning nok, men er den tykkere, er det bedst med 2 døgn.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek