Salat på bavette af okse med rødder og marvsmør

Bavette er for mange en ukendt udskæring, men ikke meget længere. Udskæringen løb i år med titlen som ”Årets Alternative Udskæring” og var dermed publikumsfavorit i den anerkendte bøf-konkurrence”The Beef”.

Bavette er en muskel med lange, reblignende fibre, som sidder på koens slag. Det mørkerøde kød har masser af struktur og endnu mere smag end mørbrad og højreb. Kødet får en fantastisk stegeskorpe, da det kun skal have kort tid på panden ved hård varme og tilberedes det rigtigt, er det ifølge eksperter og publikum ved konkurrencen det lækreste stykke kød på koen.

Læs mere om"The Beef"-konkurrencen


Bæredygtighed

”The Beef” er en årlig begivenhed, som afholdes på Oslobåden af DFDS. I år var”The Beef”en del af Copenhagen Cooking, hvor konkurrencen stod i bæredygtighedens navn i form af et næse-til-hale-koncept. Konkurrencen havde til formål at udbrede kendskabet til de mere ukendte dele af koen og sætte fokus på alternative udskæringer, for at vi bliver bedre til at spise hele dyret.

Har du fået lyst til at smage på bavette-udskæringen, er den at finde på menukortet hos Explores Steakhouse på Oslobåden.


Ingredienser

Sådan gør du

1Tænd ovnen på 180°. Steg marven i ovnen i 30 minutter. Rør marv sammen med sennep og timian, og smag til med salt og peber.
2Rens skorzonerrødder, gulerødder, bolsjebeder og majroer, og skær dem i mundrette stykker. Pil løg, og skær dem i kvarte. Pil hvidløg, og skær det i små tern.
3Vend rødder, rodfrugter, løg og hvidløg i et ovnfast fad med olie, salt og peber, og steg det i ovnen sammen med marven i ca. 25 minutter.
4Steg bavetten på en pande ved hård varme i 8-10 minutter på hver side. Kødet skal være rødt til mediumstegt. Lad kødet hvile i 15 minutter under et klæde til det serveres.
5Skær kødet i tynde skiver, og anret det oven på rodfrugterne og rødderne.
6Pres saften af citronen, og dryp lidt olie og citronsaft på salaten inden servering. Krydr med lidt ekstra salt. Servér med marvsmør til.

Tip!

Du kan købe marvsmør hos din lokale slagter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet:13. september 2018

Opskrift:Annonce

Fotograf:Annonce