Røget makrel på kartoffelrøsti med rygeost

Hvis du har et par bagekartofler i overskud, så lav dem til kartoffelrøsti, og servér dem til en velsmagende røget makrel. Brug en god slip let-pande, så røstiene ikke hænger fast.

Bemærk: Alle typer rodfrugter kan rives og bruges til røsti. Brug fx 2 bagekartofler og samme mængde revet persillerod og knoldselleri, eller brug udelukkende revne rodfrugter og ingen kartofler.

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl kartoflerne, og riv dem groft på et rivejern. Pres væden fra, og krydr med salt og peber.
Varm smør og olie op på en stor slip let-pande. Læg små klatter af de revne kartofler på panden, og pres dem lidt sammen. Steg dem i 6-7 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.
Bræk hovedet af makrellen, og flæk den på langs. Fjern rygbenet og de små sideben med en kniv. Pil fileterne af skindet, og del dem i lidt mindre stykker.
Rens radiserne, og skær dem i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Anret makrel og radiser på de lune røsti, og top med lidt rygeost.
Pynt med klippet purløg og løgspirer, og servér straks.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Stine Christiansen