Rodfrugtbøffer med tabouleh

Lav et sundere alternativ til de traditionelle bøffer – disse er lavet på halvt oksekød og halvt pastinakker og er propfyldte med lækre krydderier.

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl pastinakken, og riv den groft. Pil og hak hvidløg og skalotteløg fint. Pluk nålene af rosmarinen, og hak dem fint.
Rør kødet med pastinak, hvidløg, skalotteløg, rosmarin, æg, garam masala, røget paprika (kan udelades) og salt til en lind fars. Lad evt. farsen hvile i 30 minutter.
Form farsen til bøffer, pensl dem grundigt med olien, og steg dem ca. 4 minutter på hver side på en (grill)pande.
Kog perlebyg som anvist på pakken.
Pil og hak hvidløg og rødløg fint. Rens chilien, og hak den fint. Skyl tomater og agurk, og skær dem i små tern. Hak krydderurterne fint. Riv skallen af citronen fint, og pres saften.
Bland perlebyg med de øvrige ingredienser, og smag til med salt og peber.

Tip!

Rodfrugtbøfferne er velegnede til frysning, så lav gerne en større portion, så har du til et hurtigt måltid en anden dag.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Lars Ranek