Roastbeef med rødvinssauce og smørstegte grøntsager

Servér rosastegt roastbeef med suverænt tilbehør til dine gæster – det vil helt sikkert vække glæde.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200º. Dup stegen tør med et stykke køkkenrulle, og krydr med salt og peber. Brun den på alle sider på en hed pande. Steg den færdigt i ovnen i 25-30 minutter, og lad den hvile i 20 minutter før servering.
Pil og hak skalotteløg fint. Steg dem let i smør i en gryde i 3-4 minutter, til de er bløde. Tilsæt rødvin og balsamicoeddike, og kog saucen ind til under det halve.
Rør oksebouillon i, og kog ind igen til det halve. Pisk koldt smør i saucen lige før servering, og krydr med salt og peber.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Afkøl let, og pil skrællen af dem.
Pluk og skyl persillen, og hak den groft. Rist valnødderne på en tør pande i 3-4 minutter, til de begynder at dufte. Blend persille, valnødder, hvidløg, eddike og olie til en grov pesto i en minihakker/foodprocessor. Tilsæt evt. lidt mere olie, hvis den virker for tør.
Bræk de nederste, træede ender af aspargeserne. Skrab gulerødderne, og pil forårsløgene. Skær alle grøntsagerne i tykke skiver på skrå.
Steg gulerødderne i smør på en stor pande i 4 minutter. Tilsæt frosne ærter, og lad dem tø op på panden under omrøring. Tilsæt forårsløg og asparges, ryst panden, og steg i 6-8 minutter, til grøntsagerne er netop møre. Krydr med salt og peber.
Skær roastbeefen i tynde skiver, og server med rødvinssauce, aspargeskartofler med valnøddepesto og smørstegte grøntsager.

Tip!

Bruger du stegetermometer, skal roastbeefen ud af ovnen, når centrumtemperaturen er 58-60º.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft