Ristet hvedebrød med hønsesalat

Ristet hvedebrød med hønsesalat er en nyfortolkning af den klassiske hønsesalat, der får sin cremede konsistens fra nyrørt hummus og sit knas fra sprøde, råsyltede grøntsager.

Bemærk: Kogetid, kylling: 1 time. Trækketid, grøntsager: 30 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Læg kyllingen i en gryde, og dæk den med vand. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker. Pil løget, og skær det i kvarte. Læg gulerødder og løg i gryden, og tilsæt korianderfrø og hele peberkorn. Kog kyllingen i ca. 1 time, til kødet falder fra benene.
Tag kyllingen op af suppen, og lad den køle lidt af. Pluk kyllingekødet af skroget, og kassér skindet.
Skyl agurken, og skær den i tynde skiver på langs, gerne på et mandolinjern. Pil rødløget, og skær det i tynde ringe. Rens radiserne, og skær dem i helt tynde skiver på langs.
Læg agurk, rødløg og radiser i en skål, og tilsæt eddike, salt, peber og sukker. Vend det sammen, og lad grøntsagerne trække i 30 minutter.
Dræn kikærterne i en si, og gem en smule af lagen. Hæld kikærter og lagen i en minihakker. Pres saften af citronen. Tilsæt tahin, citronsaft, spidskommen og sesamolie, og blend humussen, til den har en cremet konsistens.
Rist brødskiverne. Skyl og tør spinat og ærteskud. Rist hampefrø<br /> i olie på en pande i ca. 5 minutter ved medium varme.
Smør brødet med hummus, og top med spinat, kogt kylling og råsyltede grøntsager. Pynt med hampefrø og ærteskud.

Tip!

Du får kyllingekød i overskud, og suppen fra kyllingen kan det også betale sig at gemme. Brug begge dele i en risotto dagen efter, eller lav en portion høns i asparges.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft