Rispapirruller med oksekød, mango og agurk

Disse sprøde ruller er fine som forret eller som let frokostret. Rispapir fås i velassorterede supermarkeder, hos asiatiske grønthandlere eller på shop-asia.dk.

Ingredienser

Sådan gør du

Opvarm en pande med olie, og steg bøfferne ca. 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber, og skær kødet i strimler.
Skræl mangoen, skær stenen fri, og skær mangokødet i strimler. Skyl agurken, og skær den i tynde stave. Pluk icebergsalaten i store blade, og skyl dem. Skyl bønnespirer.
Læg 2 stykker rispapir ad gangen i en skål med koldt vand. Tag dem op efter 1 minut, når de er blevet lidt bløde, og læg dem på et rent køkkenbord. Gentag med resten af rispapirstykkerne.
Rul hvert stykke rispapir forsigtigt sammen med icebergsalat, oksekød, bønnespirer, mango, agurk og ½ tsk. chilisauce.
Skær hver rispapirrulle ud i 3-4 stykker. Servér med chili-, hoisin- eller sojasauce.

Tip!

Oksekødet kan erstattes med fx stegt kyllingefilet eller tigerrejer.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth