Ribssorbet og jordbærsalat med pistacieflorentinere

Læskende ribssorbet, frisk jordbærsalat og sprøde småkager – så bliver en dessert næsten ikke finere.

Bemærk: Frysertid, ribssorbet: 2-3 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

1 Skyl ribsene, og pluk dem. Den nemmeste måde er at holde i stilken med den ene hånd og trække bærrene af med den anden hånd i en nedadgående bevægelse.
2 Blend ribsene til en fin puré med en stavblender. Rør hyldeblomstsaft i ribspureen.
3 Sigt pureen, så kernerne bliver skilt fra. Brug fx en lille øse til at presse saften igennem sigten. Hæld pureen i en beholder, og stil den i fryseren.
4 Rør sorbeten godt igennem hver halve time, til den er blød og cremet. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid det tager, afhængigt af hvor koldt der er i fryseren. Regn dog med mindst 2-3 timer.
5 Hak pistacienødderne groft. Bland dem med resten af ingredienserne i en kasserolle, og varm det hele langsomt op, til smørret er smeltet. Sæt små klatter af dejen på en bageplade med bagepapir, brug en teske. Sæt højst 6 kager med god afstand på 1 bageplade, så de kan flyde helt ud.
6 Bag kagerne gyldenbrune ved 160º i ca. 10 minutter. Lad dem køle helt af på bagepladerne, og læg dem så i lag med bagepapir i en kagedåse, til de skal bruges.
7 Skyl og nip jordbærrene. Skær dem i små tern, og vend dem med hyldeblomstsaft og finthakket citronmelisse.
8 Fordel jordbærsalaten i portionsglas eller skåle. Lav kugler af sorbeten med en ske eller isske. Dyp skeen i en skål med lunt vand, før du laver en ny kugle. Vandet varmer skeen lidt op, så isen lettere slipper den, og der kommer en pæn overflade på kuglen. Hvis vandet er for varmt, smelter isen dog i skeen. Læg sorbetkuglerne oven på jordbærsalaten, og pynt med citronmelisse. Byd pistacieflorentinere til.

Tip!

Hvis sorbeten står så længe i fryseren, at den når at blive gennemfrossen, bliver den helt hård og umulig at kugle op. Men så skal du bare tage den ud af fryseren, 15-30 minutter før den skal serveres – så får den igen den rette sorbetkonsistens.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek