Ribbenssteg med sprøde svær, æblesauce og ovnbagte kartofler

Ribbensstegen er en juleklassiker herhjemme, men englænderne spiser gladeligt denne ret hver søndag på pubben.

Bemærk: Stegetid i ovn: 1 time og 40 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Rids sværene på ribbensstegen godt efter med en skarp kniv næsten helt ned til kødet. Læg stegen på en bagerist, og placér en bradepande med bagepapir under risten.
Stød de tørre krydderier og salt fint i en morter. Fordel det oven på og imellem sværene på ribbensstegen.
Sæt stegen i en 225º varm ovn, hæld 1½ l vand i bradepanden, og lad stegen stå i ovnen i 40 minutter. Skru så ovnen ned til 180º, og steg videre i ca. 1 time.
Skræl kartoflerne, vend dem med salt og peber, og bag dem i ovnen på bageristen sammen med stegen den sidste time ved 180º, til de er møre.
Skræl æblerne, og skær dem i tern. Kog eddike og sukker op i en lille gryde, tilsæt æbler, og kog dem i ca. 35 minutter. Blend dem til en fin puré.
Skær stegen i skiver, og servér med varm æblesauce, de bagte kartofler og stegeskyen fra ribbensstegen.

Tip!

Stegeskyen kan smages til med lidt friskpresset citronsaft. Servér gerne en grov, bitter salatblanding med brøndkarse til retten som modspil til den fede ribbenssteg og den syrligtsøde æblesauce.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft