Quinoaotto med butternutsquash, svampe og parmesan

Prøv en anderledes variant af den klassiske risotto. De små quinoafrø og den cremede butternutsquash samler sig til en fyldig ret med masser af smag.

Ingredienser

Sådan gør du

1Tænd ovnen på 200°. Skyl og halvér butternutsquashen, og skrab kernerne ud med en ske. Læg halvdelene med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir.
2Dryp dem med olie, krydr med salt og peber, og bag dem møre i ovnen i 20-25 minutter.
3Rens østershattene, og skær dem i mindre stykker. Steg dem sammen med herbes de provence i smør på en pande i 5 minutter. Tag dem af varmen, og sæt dem til side.
4Skyl quinoaen grundigt i koldt vand. Pil og hak løget fint. Steg løg og oregano i olie på en pande. Tilsæt quinoa, og lad det stege med i 3 minutter. Hæld ½ dl varm bouillon i gryden, og lad væden koge lidt ind under omrøring.
5Når væden er kogt ind, hælder du lidt mere bouillon i og rører rundt. Fortsæt, indtil konsistensen er cremet.
6Skyl grønkålen, og rib den ved at rive de grønne blade fra stænglerne. Kassér stænglerne, og hak de grønne blade fint.
7Pres saften af citronen. Skær den bagte butternutsquash i mindre stykker, og vend butternutsquash, svampe og grønkål i quinoaottoen. Smag til med citronsaft, og servér straks med friskrevet parmesan.

Tip!

Du kan sagtens spise skrællen på en butternutsquash, når den er bagt. Den bliver mør og lækker.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft