Quinoa med løg, hasselnødder og æbler

Quinoa er dejligt og nemt tilbehør, der kan serveres som variation til ris og bulgur. Det har et uimodståeligt, lille sprødt bid og smager godt bare letsaltet – eller som her, hvor det får ekstra karakter af løg, hasselnødder og sprøde æbler.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løgene fint. Hak hasselnødderne groft. Opvarm smørret i en mellemstor gryde, og steg løgene i smørret. Tilsæt nødderne, og skru ned til helt lav varme. Lad løg og nødder småstege, til de bliver helt brune og dufter.
Skyl quinoaen grundigt i en sigte, og lad den dryppe af. Bland den med løg og nødder på panden, og lad den stege med i 1 minut. Tilsæt vand, og kog i 15 minutter.
Rør forsigtigt salt og finthakket timian i quinoaen, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Skær æblerne i små tern, skyl og hak persillen, og drys det over quinoaen lige inden servering.
Servér quinoaen som tilbehør til gryderetter, alle slags stegt eller braiseret kød samt stegt eller dampet fisk.

Tip!

Quinoa er et lille, sydamerikansk frø, som er glutenfrit og meget proteinholdigt. Fås i velassorterede supermarkeder og helsekostforretninger.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek