Pizza med rodfrugter og gedeost

Top din pizza med de smukkeste farver i form af rodfrugtspiraler, der snor sig om søde, karamelliserede rødløg og cremet gedeost.

Bemærk: Hævetid: 1 time.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør smuldret gær ud i vand i en skål. Tilsæt salt, sukker og olie, og rør melet i lidt ad gangen.
Ælt dejen sammen, og pensl den med olie. Lad den hæve tildækket i ca. 1 time ved stuetemperatur.
Hæld balsamicoeddike i en kasserolle, og bring det i kog. Lad det simre i ca.10 minutter, til mængden af væske er halveret, og eddiken begynder at tykne. Lad glacen køle af.
Pil rødløget, og skær det i både. Steg dem gyldne i olie på en pande. Tilsæt balsamicoeddike og ahornsirup.
Drys med lidt salt, og tag panden af varmen, når al væden er fordampet. Lad løgene køle lidt af.
Skræl rodfrugterne, og lav dem til tynde spiraler med en spiralizer, eller brug en kartoffelskræller til at høvle lange, tynde bånd. Vend rodfrugtspiralerne i olie og salt i en skål.
Sæt 2 bageplader i ovnen, og varm ovnen op til 250°. Del dejen i det antal pizzaer, du ønsker, og rul dem ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Læg bundene over på hver sit ark bagepapir.
Smuldr gedeost over bundene, og fordel rodfrugtspiraler og karamelliserede rødløg ovenpå. Træk bagepapiret med pizzaerne over på de 2 brandvarme bageplader. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til bundene er sprøde og gyldne.
Dryp balsamicoglace over pizzaerne, og pynt med rosmarin. Skær pizzaerne i stykker, og servér.

Tip!

Hvis du ikke er til gedeostens karakteristiske smag, så top din pizza med feta af komælk eller frisk mozzarella i stedet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 27. december 2018

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann