Pavlova med hvid chokoladecreme og bær

Pavlova er en marengsbund fyldt med creme eller fløde og pyntet med frugt eller bær. I denne opskrift er kagen toppet med en luksuriøs creme af hvid chokolade og italiensk mascarpone og pyntet med et overdådigt udvalg af blandede bær.

Bemærk: Bagetid: 1 time + afkøling.

Ingredienser

Sådan gør du

1 Tænd ovnen på 130 grader. Pisk æggehviderne stive med lidt flormelis. Bland resten af flormelissen sammen med majsstivelse, og hæld blandingen i æggehviderne lidt ad gangen, mens du pisker videre.
2 Pres saften af citronen, og tilsæt en lille smule citronsaft og vanilje, og pisk massen helt stiv. Giv evt. marengsmassen en sart rød farve med en lille smule rød frugtfarve.
3 Beklæd en bageplade med bagepapir, og smør papiret med lidt olie. Sæt marengsen i en stor rede midt på bagepladen (ca. 25 cm i diameter), og lav en fordybning i midten af kagen.
4 Skru ovnens varme ned til 120 grader, sæt bagepladen i ovnen, og bag marengsen i 1 time. Sluk for ovnen, åbn ovndøren, og lad marengsen køle helt af i ovnen.
5 Pisk æggehviderne stive i en skål. Pisk æggeblommerne sammen med sukker i en anden skål. Smelt den hvide chokolade forsigtigt over vandbad.
6 Pisk yoghurt og mascarpone i æggeblommeblandingen. Pisk herefter den smeltede hvide chokolade med i cremen. Vend til sidst de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i.
7 Fordel cremen på den afkølede marengsbund, og pynt med et væld af friske bær. Server kagen straks.

Tip!

Kagen stammer fra Australien og New Zealand, hvor den blev opfundet i anledning af den verdensberømte russiske danser Anna Pavlovas besøg i 1926.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft