Pavlova med citrusfrugter i vaniljesirup og pistacienødder

Blødt pisket flødeskum oven på en snehvid, knasende marengs og med en sød og syrlig frugt-topping. Det er en dessert, de færreste kan stå for.

Bemærk: Ovntid, marengs: 60 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 150°. Pisk æggehviderne, til de akkurat er stive. Tilsæt sukkeret 1 spsk. ad gangen med 30 sekunders mellemrum. Pisk videre i 6 minutter. Tilsæt eddike, og pisk igen i 2 minutter.
Fordel massen med en spiseske i 8 lige store portioner på en bageplade beklædt med bagepapir. Skru ovnen ned til 120°, og bag marengsene i 60 minutter. Sluk for ovnen, og lad kagerne køle helt af i ovnen.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud med en lille kniv. Bring vand, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i kog i en lille gryde. Lad siruppen simre i 3 minutter.
Skær skrællen og den hvide hinde af appelsiner og grapefrugter med en skarp kniv. Skær appelsinerne i tynde skiver, og skær grapefrugterne i fileter uden hinder.
Læg citrusfrugterne i en skål, og hæld den varme vaniljesirup over dem. Lad dem trække i skålen i 30 minutter inden servering.
Pisk fløden til blødt skum. Hak pistacienødderne groft.
Anret hver marengs med flødeskum, citrusfrugter, sirup og et drys hakkede pistacienødder.

Tip!

Marengs kan holde sig sprøde i en lufttæt beholder i ca. 5 dage ved stuetemperatur.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Anna Overholdt