Passionsfrugtkage med mangoroser

Imponér gæsterne med en festlig passionsfrugtkage, som er langt lettere at lave, end man skulle tro.

Bemærk: Køletid: Mindst 4 timer.

Ingredienser

Udstyr

en springform på ca. 22 cm i diameter

Sådan gør du

Beklæd bunden af springformen med bagepapir. Blend havregryn og mandler til groft mel i en foodprocessor eller minihakker.
Tilsæt smør, honning, salt og vanilje, og blend igen, til det samler sig som en grov, smuldrende dej. Tryk dejen ud i bunden af springformen, og sæt den på køl.
Halvér passionsfrugterne, og kom saft og kerner i en gryde. Giv det et hurtigt opkog, og hæld blandingen gennem en sigte, så kernerne sies fra, og saften havner i en ren skål. Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Riv citronskallen fint. Pisk flødeost sammen med skyr, honning, sukker, vanilje og fintrevet citronskal.
Knug vandet af husblassen, og læg den i en lille gryde sammen med skyr og passionsfrugtssaften. Opvarm langsomt under konstant piskning, og tag gryden fra varmen, når husblassen er smeltet. Lad blandingen køle af, til den er lillefingervarm.
Hæld den herefter over i flødeostblandingen, lidt ad gangen, og vend rundt, så det blandes, uden at husblassen trevler. Fordel fyldet over tærtebunden, og sæt på køl i mindst 4 timer.
Fjern skallen fra ½ mango, og skær den i tynde skiver. Skub skiverne ud i en lang række, og rul rækken sammen, så du får en rose. Sæt rosen på kagen. Gentag med resten af mangoerne. Stil kagen på køl indtil servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 26. april 2019

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling