Paneret rødspætte med bagte gulerødder og grøntsagsremoulade

Glæd dig til at sætte tænderne i de let karamelliserede gulerødder, hjemmelavet remo og sprødstegte rødspættefileter. Det siger knas og crunch og mmm.

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl gulerødderne. Skær blomkål og gulerødder i små tern.
Kog ternene i letsaltet vand i en gryde i 2 minutter, hæld vandet fra, og overhæld grøntsagerne med koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte.
Pil løget, og hak løg og syltede drueagurker fint. Bland dem med blomkål og gulerødder.
Rør mayonnaise, skyr, sennep, karry, honning, salt og peber sammen, og vend dressingen sammen med grøntsagerne. Lad grøntsagsremouladen trække på køl indtil servering.
Tænd ovnen på 225°. Skræl gulerødderne, skær dem i grove stykker, og fordel dem i et ovnfast fad.
Rør olie, eddike, brun farin, timianblade, salt og peber sammen, hæld det over gulerødderne, og vend godt rundt.
Bag gulerødderne i ovnen i 15 minutter, til de får en lækker karamelliseret overflade og stadig har lidt bid.
Vend rødspættefileterne i rugmel, og krydr med salt og peber. Steg rødspætterne i smør og olie på en pande i 3-4 minutter i alt, til de er gyldne og sprøde.
Anret sprødstegte rødspætter med bagte gulerødder, grøntsagsremoulade, rugbrød og citronbåde, og servér straks.

Tip!

Resten af grøntsagsremouladen kan anvendes som topping på en rugbrødsmad med fx roastbeef eller spegepølse eller i madpakken i en lille separat beholder. Remouladen holder flere dage tildækket i køleskabet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck