Oksebøffer med ristede kartofler og jordbærsalat med chili

Hvem siger, at man kun må få jordbær til dessert? Jordbær er også skønne i salater og passer perfekt til en god bøf.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog kartoflerne næsten møre i letsaltet vand i 10 minutter. Afkøl en smule, og skær kartoflerne i halve.
Opvarm en pande med olie, og rist de halve kartofler, til de er sprøde og gyldne. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i halve eller kvarte afhængigt af størrelsen. Skær tomaterne i halve. Skyl basilikumbladene let, men uden at de falder for meget sammen. Hak chilien. Pil rødløget, og snit det fint.
Hæld jordbær, tomater, chili og rødløg i en skål. Rør olie, eddike, honning, salt og peber sammen. Vend jordbærsalaten sammen med dressing og basilikumblade, og drys de ristede cashewnødder ud over salaten.
Dup oksebøfferne tørre på begge sider, og krydr godt med salt og peber. Opvarm en (grill)pande med olie, og steg bøfferne 3-4 minutter på hver side, alt efter hvor røde du ønsker, de skal være.
Servér oksebøfferne med de ristede kartofler og jordbærsalat.

Tip!

Hvis du ikke bryder dig om stærk mad, kan du sagtens udelade den røde chili i jordbærsalaten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft