Musaka med oksekød, aubergine og kartofler

Hvis familien er vild med lasagne, er musaka garanteret også et hit. Her laves både kødsauce og bechamelsauce fra bunden og lægges sammen med auberginer og kartofler i tynde skiver.

Ingredienser

Sådan gør du

Brun kødet i lidt olie på en stor pande. Pil og hak løg og hvidløg, og lad dem stege med. Tilsæt tomatpuré og mel, og varm retten godt igennem. Krydr med salt, peber, oregano, kanelstang og laurbærblade.
Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, og lad saucen simre i 10 minutter.
Skyl auberginerne, og skær dem i skiver på langs. Steg dem møre i lidt olie på en varm pande. Skræl kartoflerne, skær dem i tynde skiver, og læg dem i iskoldt vand.
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt hvedemel, og rør kraftigt. Pisk mælken i lidt ad gangen, og lad det koge, til saucen er jævn. Smag til med revet muskatnød, kanel, salt og peber. Pisk æggene i saucen, og vend til sidst halvdelen af osten i.
Tænd ovnen på 175°. Læg halvdelen af kartoffelskiverne i et lag i bunden af et stort, smurt ovnfad. Fordel halvdelen af kødsaucen henover, og dæk med aubergineskiver. Fordel resten af kødsaucen over, og dæk med resten af kartoflerne. Hæld ostesaucen over, og bag retten i ovnen i 30 minutter. Drys med resten af osten, og bag retten i yderligere 15 minutter.
Servér musakaen varm og evt. med en grøn salat til.

Tip!

Musakaen kan tilberedes med hakket lammekød i stedet for okse. Så kommer du lidt nærmere den originale græske og tyrkiske version.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 14. august 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft