Marcipanjuletræer med hvid chokolade

Små fine juletræer af marcipan og citron pyntet med overtræk af hvid chokolade og pistacienødder. Gør lidt ekstra ud af julens konfekt – det er både hyggeligt og lækkert for ganen.

Ingredienser

Udstyr

en lille udstikker formet som et juletræ

Sådan gør du

Riv skallen af citronen, og ælt den sammen med marcipanen.
Rul den ud mellem 2 stykker bagepapir, til den har en tykkelse på ca. 5 mm. Fjern det øverste stykke bagepapir, og stik marcipanen ud til juletræer med en udstikker.
Hak chokoladen. Smelt ⅔ af den til en temperatur på 45° i en skål over vandbad.
Tag skålen af varmen, og rør resten af den hakkede chokolade i den smeltede, som nu skal ned og ramme en temperatur på 26-27°.
Varm herefter chokoladen op til 29° – nu er chokoladen tempereret og klar til brug.
Dyp juletræerne i chokoladen, læg dem på et stykke bagepapir, og drys med finthakkede pistacienødder. Lav evt. 5 færdige ad gangen, så chokoladen ikke når at sætte sig, inden pistacierne drysses på.

Tip!

Hvis du ikke har en juletræsudstikker, kan den æltede marcipan i stedet trilles til kugler, inden de dyppes i den hvide chokolade.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 24. november 2017

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth