Mandeltærte med creme og friske bær

En sprød mandelmættet bund toppet med sød hyldeblomstcreme og masser af friske bær – og det gode er, at du kan bruge lige præcis de bær, du har lyst til.

Bemærk: Frysetid, dej: 1 time. Afkøling: Mindst 2 timer.

Ingredienser

Udstyr

en tærteform med løs bund, 20 cm i diameter

Sådan gør du

1Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør smør sammen med flormelis, vaniljekorn og salt. Tilsæt ægget, og rør det godt sammen. Tilsæt revet marcipan, mandelmel og hvedemel, og saml dejen, til den er netop sammenhængende, uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
2Rul mørdejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Beklæd en smurt tærteform med dejen. Skær overskydende dej væk fra kanterne. Prik dejen med en gaffel, og sæt den i fryseren i 1 time.
3Varm ovnen op til 180°. Sæt den frosne tærtebund direkte ind i den varme ovn, og bag den i 15-20 minutter, til den er let gylden. Sæt tærteformen på en rist, så den kan afkøle.
4Hak chokoladen, og smelt den i en varmefast skål over vandbad. Pensl tærtebunden med chokoladen i et jævnt lag, og sæt den på køl, indtil chokoladen er størknet.
5Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Varm hyldeblomstsaft og citronsaft op i en gryde til lige under kogepunktet. Knug husblassen fri for vand, og opløs den udblødte husblas i den varme hyldeblomstsaft under omrøring. Hæld saften over i en lille ren skål, og sæt den på køl i 10 minutter.
6Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk fløde, cremefraiche og vaniljekorn sammen med en elpisker i en skål til en luftig creme.
7Vend den let afkølede hyldeblomstsaft i flødecremen, og fordel cremen på tærtebunden. Sæt tærten på køl i mindst 2 timer, til cremen har sat sig.
8Pynt med blandede bær og evt. spiselige blomster.

Tip!

Du får mørdej i overskud af denne portion. Pak den overskydende dej ind i husholdningsfilm, og gem den i fryseren i op til en måned. Husk også det, du skærer fra langs formens kanter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft