Lynstegt tun med tang og nudelsalat

Har du endnu ikke smagt en lynstegt tunbøf, så er tiden kommet! Med tang og nudelsalat bringer retten dig til varmere himmelstrøg.

Bemærk: Marinering, tun: Mindst 30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

Pres saft af limefrugter. Rør teriyakisauce med sesamolie og limesaft.
Læg tunbøfferne i marinaden, og lad dem trække på køl i mindst 30 minutter.
Læg nudler og de frosne edamamebønner i en stor skål. Hæld kogende vand over, så det dækker, og lad nudler og edamamebønner trække i 15 minutter. Hæld vandet fra.
Rør teriyakisauce sammen med sesamolie og nigellafrø, og vend det med nudler og edamamebønner. Skær limefrugter i kvarte. Vend hakket koriander og limefrugter sammen med nudelsalaten.
Steg tunbøfferne 2 ad gangen på en hed grillpande i 2-3 minutter på hver side. De skal være rå indeni, men have flotte grillstriber på overfladen.
Anret nudelsalaten på tallerkener, og læg tunbøffer og tang på toppen.

Tip!

Køb tun og tangsalat hos din fiskehandler, og fortæl, at tunen skal være helt frisk, så den kan serveres rå. Edamamebønner fås på frost i velassorterede supermarkeder og i asiatiske fødevarebutikker.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft