Linsefrikadeller med mangosalat og myntedressing

Mættende og lækre linsefrikadeller, der er perfekte til en kødfri dag.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog risene efter pakkens anvisning.
Kom linser og vand i en gryde, og kog dem næsten møre. Sluk for blusset, og lad linserne trække i vandet, til de er kølet lidt af og har suget alt vandet til sig.
Rør linserne med finthakket løg, presset hvidløg, æg, spidskommen, cayennepeber, havregryn, karry, mel, sojasauce og salt.
Varm halvdelen af olien op på en pande, form linseblandingen til frikadeller, og steg dem gyldne og sprøde på den ene side. Vend dem, dryp med resten af olien, og steg dem gyldne på den anden side. Bræk en frikadelle over for at tjekke, at de er gennemstegte.
Skræl mangoerne, og skær mangokødet i tern. Skær rødløget i tynde ringe. Hak chilien fint. Bland mango, løg og chili med friskpresset limesaft.
Rør yoghurt sammen med hakket mynte, og smag til med salt og peber.
Servér linsedellerne med mangosalat, myntedressing og de kogte ris.

Tip!

Der er meget stor forskel på linsers kogetid, alt efter hvilket mærke du køber. Derfor er der også forskel på, hvor meget vand du skal bruge til kogningen. Hvis de hurtigt koger ud, så hæld dem i en sigte, så vandet løber fra. Hvis de koger meget langsomt møre, kan du blive nødt til at tilsætte mere vand under kogningen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek