Laks med mandler og søde kartofler

Giv laksen en lækker sprød skorpe med pesto og mandelflager, og servér med fritter af søde kartofler. Dét er et aftenmadsmåltid, der vil glæde alle rundt om bordet.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200° varmluft. Skræl eller skrub de søde kartofler, skær dem i både, og vend med olie og salt.
Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre og sprøde på overfladen.
Rør pesto og mandelflager sammen i en skål. Opvarm olien på en pande, der kan tåle at komme i ovnen.
Læg laksestykkerne med skindsiden nedad på panden. Lad dem stege i et par minutter, imens du fordeler pesto-mandel-blandingen over hvert stykke med en ske.
Sæt derefter panden i ovnen sammen med fritterne, men på en anden rist, i ca. 15 minutter, til fisken er netop gennemstegt, og overfladen gylden.
Servér laks og fritter med aioli, skyllet feldsalat og citron skåret i både.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 10. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann