Kylling tandoori med kikærter

Det indiske køkken er krydret med uendelig mange krydderier. I retten her er brugt blandingskrydderierne tandoori og garam masala, som begge er nemme at bruge og giver stor smag.

Bemærk: Kyllingelårene skal marinere i køleskabet natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør den græske yoghurt med tandoorikrydderi. Træk skindet pænt ind over kødet på lårene. Vend kyllingelårene med yoghurtblandingen, og lad dem trække i køleskabet til næste dag.
Tænd ovnen på 200º. Læg kyllingelårene på en bageplade med bagepapir, og dryp godt med yoghurtmarinade over dem. Krydr med salt, og steg dem i ovnen i 30 minutter.
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Pil løgene, og skær dem i skiver. Opvarm en pande med olie, og steg løgene ved middelhøj varme, til de er gyldne og klare. Tilsæt finthakket hvidløg og garam masala.
Lad kikærterne dryppe af i sigte, og steg dem med løgene på panden i et par minutter. Tilsæt skyllet spinat, og vend den rundt med løg og kikærter, til den falder sammen. Krydr med salt.
Rist spidskommen på en tør pande, til det dufter. Stød det i en morter, eller hak det fint med en kniv. Rør spidskommen med yoghurt. Riv gulerødderne groft, og vend dem i yoghurten. Smag til med salt, og drys med frisk koriander.
Server kyllingelårene med kogte ris, kikærter og gulerodsraita.

Tip!

Kyllingelårene mørner og bliver saftige af at marinere i yoghurt til dagen efter. Hvis du ikke har mulighed for at marinere dem dagen i forvejen, kan du lade dem marinere i 30-60 minutter på køkkenbordet, inden du steger dem.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek