Kylling i kokosmælk med nudler

Lækker opskrift på thaikylling i kokosmælk med nudler, der minder lidt om en god asiatisk wok i suppe-form. Lun dig på den varme ret på en kold dag, eller når smagsløgene trænger til et kick.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Riv galangaroden.
Skær top og bund af citrongræsset, fjern det yderste lag, og skær resten af citrongræsset i mindre stykker.
Knus løg, hvidløg, galangarod, citrongræs og peberkorn i en morter, eller blend til en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt vand.
Skær kyllingefilet i strimler, og kog dem i bouillon i en stor gryde sammen med krydderipastaen og kaffir-limeblade.
Lad det småkoge i 15-20 minutter, til kødet er gennemkogt.
Rens chilierne, og hak dem fint. Skyl peberfrugter, og skær dem i strimler. Kom chili, peberfrugter og kokosmælk i gryden, og varm op under omrøring.
Lad suppen simre uden låg i ca. 10 minutter, og lad nudlerne koge med de sidste 5 minutter. Smag til med fiskesauce og friskpresset limesaft.
Drys med frisk koriander lige inden servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 12. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth