Kold chiagrød med hindbær og poppet quinoa

Chiafrø er rige på proteiner, antioxidanter og vitaminer og er et sundt alternativ til fx havregryn. Derfor er den mættende og sunde grød et oplagt morgenmadsvalg.

Bemærk: Chiagrøden skal stå i køleskabet natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

1Rør chiafrø, mandelmælk og vaniljepulver sammen i en skål eller et patentglas. Læg låg på, og sæt blandingen på køl til næste morgen. Chiafrøene opsuger væden i løbet af natten.
2Blend den kolde chiafrøblanding sammen med frosne hindbær og sirup i en blender eller foodprocessor, så du får en cremet grød. Rør derefter skyr i grøden med en ske.
3Rist havregryn i smør på en pande ved middel varme i ca. 5 minutter. Tilsæt ahornsirup, og rør rundt.
4Rist blandingen i yderligere 2-3 minutter, til havregrynene er let gyldne. Spred dem ud på et ark bagepapir, tilsæt salt, og lad dem køle helt af.
5Fordel et lag smørristede havregryn i bunden af 2 portionsglas. Hæld chiagrød over, og top med skyr. Pynt med friske bær og poppet quinoa.

Tip!

Såvel chiafrø som poppet quinoa kan købes i velassorterede supermarkeder, helsekostbutikker og hos Søstrene Grene, fx af mærket Toftkær. Usødet mandelmælk fås i velassorterede supermarkeder.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth